Hvert år dør 50 millioner mennesker i verden af blodpropper i hjertet. Nogle af dem ville sandsynligvis kunne reddes hvis man var bedre til at måle præcist hvor alvorlig blokaden af ilt til hjertet er, lige så snart en patient henvender sig til lægen med smerter i brystet. En ny chip under udvikling på Risø kan effektivt og med stor nøjagtighed flytte diagnosen af hjertesygdomme fra laboratoriet til sengekanten.
Det er Risø-forsker Henrik Schiøtt Sørensen der er godt på vej med et simpelt, men effektivt optisk målesystem. Og Forskningsrådet for Teknologi og Produktion har netop bevilliget yderligere 2 millioner kr. til forskningen som muligvis kan danne grundlag for et kommercielt produkt.
Når hjertepulsåren blokeres af en blodprop, frigives der forskellige proteiner i blodet, kaldet hjertemarkører. Og det er disse markører som Henrik Schiøtt Sørensen kan analysere ved hjælp af laserlys i en lille sensor.
”Når man har mistanke om at en patient har haft en blodprop i hjertet, tager man i dag et elektrokardiogram; men ved små blodpropper viser det måske ikke noget, og hos en del patienter som ikke bliver vurderet til at have brug for et EKG, vil vores sensor alligevel kunne vise at der er et problem. Så den giver mulighed for at sætte ind med en rettidig behandling,” siger Henrik Schiøtt Sørensen.
Sensorprincippet kaldes Chip Scale Interferometry. Det er en plasticboks på størrelse med en tændstikæske, men kun lidt tykkere end et kreditkort, hvori der løber væskekanaler på 100 mikrometer i diameter, det vil sige så tynde som menneskehår. I de kanaler kan man separere en enkelt bloddråbe fra en hjertepatient så man kun har det rene blodplasma tilbage. Plasmaet belyser man med en laserstråle, og det interferensmønster man får frem, kan vise koncentrationen af hjertemarkørerne og dermed sige noget om patientens tilstand.
Kommercialisering
”Vi regner med at kunne måle på ultrasmå volumener helt ned til nano- og picoliter, og det med en følsomhed som er 100.000 gange bedre end i tilsvarende produkter der er tilgængelige på markedet i dag. Vores sensor kan desuden konkurrere på hastighed, følsomhed og enkelhed,” fortæller Henrik Schiøtt Sørensen. Han er derfor nu i gang med at undersøge muligheden for at kommercialisere ideen.
”Chippen vil flytte analysen af hjertemarkører fra laboratoriet til sengekanten. Den vil gøre det nemmere og hurtigere at sætte ind med den rigtige behandling, og dermed vil den i sidste ende redde liv”, slutter Henrik Schiøtt Sørensen.
Henrik Schiøtt Sørensen er ekspert i laserlys og optik og har udviklet chippen i samarbejde med kollegerne Peter E. Andersen og Niels B. Larsen på Risø, og Darryl Bornhop på Vanderbilt University i USA. Niels B. Larsen har bidraget med ekspertviden inden for polymerer, og selve chippen fremstilles på en sprøjtestøbemaskine i Risøs rentrum CleaR.
Den endelige udvikling af sensoren vil foregå i samarbejde med overlæge på Amtssygehuset i Gentofte, Peter Riis Hansen.
Yderligere information:
Postdoc Henrik Schiøtte Sørensen, telefon 4677 4598, henrik.schioett.soerensen@risoe.dk
Seniorforsker Peter E. Andersen, telefon 4677, peter.andersen@risoe.dk |