| Adiabatisk |
Uden at udveksle varme med omgivelserne. Bruges f.eks. om processer. |
| Anabatisk |
Opstigende vinde, f.eks. op langs en skråning eller bjergside. |
| Biomasse |
Bruges som betegnelse for en mængde biologisk materiale (levende organismer). |
| Corioliskraft |
Fiktiv kraft som virker ved bevægelse i et roterende henførelsessystem. |
| Drag |
Engelsk betegnelse for modstand. |
| Drivhusgasser |
Fællesbetegnelse for gasser med evne til at opfange og udsende langbølget varmestråling (3-100 µm) og lade størstedelen af den kortbølgede varmestråling passere (290-3000 nm). |
| Dynamik |
Det modsatte af statisk og bruges om fx kraftpåvirkningen af emner i bevægelse. |
| Effektkurve |
Kurve der angiver effektforbrug eller produktion, fx en mølles produktion som funktion af vindhastigheden. |
| Emission |
Udledning af fx drivhusgasser. |
| Faseovergang |
Ændring i et stofs tilstandsform fx vand til is eller vand til damp. |
| Fluktuation |
Betegnelse for tilfældige variationer, hyppigt anvendt begreb inden for fysik. |
| Frekvens |
Et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer, fx en spænding i vekselstrøm. |
| Friktion |
Gnidningsmodstand imellem to overflader eller imellem en overflade og en strømning. |
| Front |
Grænselag i atmosfæren hvor to forskellige luftmasser mødes, ofte kolde og varme. |
| Geostrofisk |
Vind der opstår som resultat af kun to kræfter: trykgradient- og corioliskraften. Forekommer normal over 1000 meters højde. |
| Grænselag |
Betegnelse for et overgangsområde, fx imellem væggen i et vandrør og den frie strømning i midten af røret. Grænselaget er defineret som området hvor hastigheden er under 99 % af den fri strømnings hastighed. |
| Hastighedskomposant |
En hastighedsvektor i en given retning som kun repræsenterer en del af den samlede hastighed. |
| Histogram |
Søjlediagram til repræsentation af talmateriale som viser hyppigheden af en given gruppe. |
| Hydrostatisk |
Sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation. Modvirkes af en trykgradient. |
| Hældningsprocent |
Den procentvise ændring i vertikal retning i forhold til den horisontale ændring. |
| Idealgas |
En gas der opfylder den matematiske model p·V=n·R·T. |
| Inerti |
Betegnelse for fysisk træghed, fx et legemes modstand imod acceleration. |
| Infrarød stråling |
Varmestråling, usynlig elektromagnetisk stråling med bølgelængden 700 nm og 1 mm. |
| Irregulær |
Uregelmæssig. Benyttes fx om hvirvler eller bølger som ikke følger et mønster. |
| Kalibrering |
Justering af et måleinstrument ved at sammenligne med et nøjagtigt instrument. |
| Katabatisk |
Nedadgående vinde, fx igennem slugter eller dale. Også kaldet faldvinde. |
| Kompressibilitet |
Forholdet imellem den relative minimering af et stofs volumen og den tilhørende stigning af det ydre tryk. |
| Konkav |
Flade der buer indad. |
| Konveks |
Flade der buer udad. |
| Krøje |
Betegnelse for at dreje. |
| Laminar |
En lagdelt, regelmæssig strømning af væsker eller gasser. |
| Lift |
Engelsk betegnelse for opdrift. |
| Ligevægt |
Betegnelse for en stofmængde tilstand når summen af kræfter og kraftmomenter er nul. |
| Moment |
Fysisk størrelse med enheden Nm fremkommer ved at multiplicere en kraft med afstanden til fx et omdrejningspunkt. |
| Momentum |
Impuls. Fysisk betegnelse for bevægelses mængde (masse gange hastighed) med enheden [kgm/s] eller [N/s]. |
| Mætningspunkt |
Temperatur og tryk hvor en gas ikke kan indeholde mere vanddamp. |
| Navier-Stokes |
Populært sagt Newtons 2. lov for strømninger . |
| Neutralakse |
Linjen igennem fx en bjælke der ikke hverken udvides eller sammentrykkes ved bøjning. |
| Nordpol |
Den nordiske børs for elhandel, der fastsætter elprisen for markedet i Norge, Sverige, Finland og Danmark. |
| Orografi |
Mere specifik betegnelse for et landskabs variationer end topografi, men bruges ofte til at beskrive det samme. |
| Potential strømning |
En strømning der opfylder kravet om at summen af ændringer i hastigheden i alle tre retninger er nul. |
| Reynolds-tal |
Dimensionsløs størrelse der anvendes til at beskrive en strømning, fx i et rør. For simple strømninger som i et rør bruges det som en identificering af om strømningen er laminar eller turbulent. |
| Ruhed |
Et mål for højdevariationerne på overfladen. |
| Separere |
Adskille. Bruges ofte om strømninger der slipper en overflade. |
| Simultan |
Samtidig. Bruges fx om samtidige processer. |
| Slipstrøm |
Betegnelse for strømninger der opstår efter passage af fx et objekt. |
| Specifik varmekapacitet |
Den varmemængde i joule der skal anvendes for at opvarme 1 kg af stoffet 1 ºC. |
| Stabil |
Udtrykket benyttes om fysiske tilstande hvor der skal tilføres eller fjernes fx energi før der sker en ændring af tilstanden. |
| Standardafvigelse |
Udtryk for hvordan variabler fordeler sig i forhold til deres gennemsnit. |
| Strømningslinje |
Linje der følger en strømningsretning. Anvendes bl.a. til at illustrere afbøjning og kompression af strømninger. |
| Subtropisk |
Klimatype der er præget af lange, varme somre og korte, milde vintre. |
| Temperaturgradient |
Ændringen i temperatur over en distance: (dT/dx). |
| Termik |
Luftens op- og nedadgående bevægelse i ustabile luftmasser. |
| Tip |
Andet ord for spidsen fx på en vinge. |
| Transducer |
Enhed til omsætning af fysiske størrelser - fx tryk eller temperatur - til elektriske signaler. |
| Trykcenter |
Punktet hvor trykkræfterne er i balance, kan sammenlignes med et emnes tyngdepunkt, men blot med tryk i stedet for tyngdekraft. |
| Turbulens |
Område med hastigheds- og trykvariation over tid. |
| Turbulensintensitet |
Et mål for hvor meget vindhastigheden varierer i forhold til middelhastigheden. |
| Turbulent |
Uregelmæssig strømning der kan beskrives som et system af overlappende og stadigt vekslende hvirvler i alle størrelser. |
| Topografi |
Beskrivelse eller opmåling af områder eller landskab |
| Ultrasonisk |
Højfrekvent lyd over det hørbare frekvensområde. |
| VE |
Vedvarende energi. Fælles betegnelse for energikilder der ikke har begrænsede reserver, men som kun er begrænset af den øjeblikkelige forekomst. |
| Vindatlas |
Optegnelse af vindressourcerne i et område, fx Europa. |
| Vindklima |
Betegnelse for vinden i et område. |
| Vindkraftkapacitet |
Den totale installerede kapacitet. I praksis er det summen af alle møllers maksimale effekt, fx i et land. |
| Viskositet |
Sejhed der skyldes indre gnidningsmodstand i gasser eller væsker. |
| Volumenenhed |
Volumen af en enhedsstørrelse fx 1 m3 eller 1 liter. |
| VVM |
Vurdering af Virkninger på Miljøet. En sådan redegørelse skal udarbejdes ved enhver større anlægsopgave i Danmark. |