Det er, gennem de foregående artikler, vist at der eksisterer mange teknologier til konvertering af biomasse til energiformer vi kan udnytte. Man kan opdele disse teknologier i to kategorier: brændsler til kraft/varme-produktion og brændsler til transportsektoren. Selvom der findes mange teknologier, er det dog ikke alle sammen vi bruger. De fleste eksisterer kun på tegnebrættet og i laboratorierne da de ikke er tilstrækkeligt udviklede til at sende på markedet. Udvikling af bæredygtige teknologier er et forholdsvist nyt foretagende da vi kun i få årtier har vidst at drivhusgasser er ødelæggende for klimaet på Jorden. Da teknologier oftest er udviklet over årtier, århundreder eller endda årtusinder, er det en stor opgave at skulle udvikle nye energiteknologier på så kort tid.
Brugen af biomasse til kraft/varme-produktion eksisterer allerede i Danmark. De kulfyrede kraftværker afbrænder ikke kun kul, men også træ. Træet har igennem sin levetid optaget CO2 og omdannet det til O2 (ilt), så selvom man udleder CO2 ved afbrændingen, siges denne metode at være CO2-neutral – modsat afbrænding af kul og naturgas som kommer fra undergrunden. Derudover er der de seneste år blevet opført en del biogasanlæg, hvoraf det største anlæg ligger i Lemvig. Anlæggene fungerer således at landmænd leverer deres husdyraffald (gylle) til biogasanlægget, og anlægget omdanner så affaldet til de to produkter methan (biogas) og gødning. Gødningen der har været igennem et biogasanlæg, er mere effektiv og skåner økosystemet for store mængder nitrat.
Inden for kraft/varme-sektoren forskes også i tiltag der ikke bare er grønne, men som tilmed bidrager til udvikling af den tredje verden. Her ses primært på biogasproduktion der som teknik er yderst simpel, men som teknologi kan have et enormt potentiale. Netop fordi teknologien er så simpel, er det ikke umuligt at tænke sig at hver landsby i den tredje verden kan have sit eget lille biogas-anlæg som de "fodrer" med affald fra deres husdyr. Landsbyens beboere kan da afbrænde gassen og bruge den til madlavning og kogning af vand. En ordentlig tilberedning af mad og vand vil kunne dræbe patogene (sygdomsfremkaldende) mikroorganismer og derved holde sygdomme og især epidemier i ave.
Også transportsektoren er så småt i gang med at implementere bioenergi, denne i form af bioethanol. I Danmark har Statoil som den første virksomhed i Danmark udviklet benzinen Bio95 som indeholder 5 % bioethanol. I nabolandet Sverige har man deciderede tankstationer hvor man kan tanke bioethanol. Ved hjælp af enzymer der produceres af bl.a. Novozymes, kan vi endvidere producere 2. generations bioethanol som laves ud fra halm.
Biogas er også tænkt som en løsning inden for transportsektoren. Da mange busser allerede kører på naturgas, vil det være muligt at udskifte denne med biogas direkte – altså uden at skulle modificere motoren.
Med fossile brændstoffer i mente skal vi huske på at heller ikke verdens biomasseressourcer er uudtømmelige. Det behov der vil opstå for biomasse i en verden hvor kulfyrede kraftværker og benzinbiler er fortid, vil være enormt. De ressourcer vi har i dag, er langt fra nok til at kunne dække verdens energiforbrug (som er stadigt stigende), for slet ikke at tale om efterspørgslen på mad, foder, møbler og tøj, som jo også stammer fra biomasse.
Dette betyder at den biomasse der bruges til energiproduktion, bliver taget fra en anden pulje af anvendelser. Dette er netop problemet med de såkaldte 1. generations biobrændsler som bliver lavet af fordøjelige sukre, som stivelse og glucose (se evt. afsnit om biomassens opbygning). Disse sukre bruges til mad, og da mange mennesker sulter i den tredje verden, er det svært at forsvare at sukrene i stedet skal bruges til energiproduktion.
Dette problem blev overvundet ved udviklingen af 2. generations biobrændsler som laves af ufordøjelige sukre, som cellulose fra halm. Og så alligevel ikke helt. For at cellulosen kan omdannes til biobrændsler skal den først omdannes til fordøjelige sukre som bakterierne kan leve af. Da det praktisk set er muligt at bruge disse sukre i mad, er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at bruge sukrene til energiproduktion frem for mad. Dog er det en noget besværlig og arbejdskrævende proces at skulle oprense ren glucosesirup fra fermenterings”suppen”, og derfor gør man ikke dette i praksis. 2. generations biobrændsler, hvad enten det er bioethanol eller biobutanol, er derfor udmærkede bud på en grøn transportteknologi.
Især inden for transportsektoren møder biomassen stor konkurrence, ikke blot fra fossile brændstoffer, men også fra energibæreren hydrogen og elektricitet dannet ved eksempelvis vindenergi. Også disse to udgaver findes på markedet i både Danmark og udlandet. Så tæt på som i Malmö kører bybusserne på hydrogen, og netop til dette formål er hydrogen ideelt. Derimod er hydrogen en urentabel løsning for biler der er i hvile det meste af tiden, deriblandt personbiler.
Også el- og hybridbiler er mere og mere synlige i bybilledet. En hybridbil er en bil der har mindst to forskellige måder at danne fremdrift på. Den mest sete hybridbil har en elektrisk motor samt en forbrændingsmotor som arbejder sammen for at skabe fremdrift. Denne teknologi er moden, og der er allerede etableret et marked. Den mest kendte hybridbil i år 2009 er Toyota Prius som er i stand til at oplade batteriet selv mens bilen kører. Da elbiler er berygtede for den meget korte distance de kan tilbagelægge på en opladning (max. 200 km), er det en klar fordel at kunne oplade batteriet fra forbrændingsmotoren. Det sparer ikke benzin, tværtimod, men til gengæld opfylder den et af de krav som forbrugeren har til sin bil. Da hybridbilen, alt andet lige, bruger mindre benzin end en almindelig bil, er det ønskeligt at få forbrugeren til at vælge en sådan, frem for en bil med almindelig forbrændingsmotor.
Det er en generel opfattelse at alle disse grønne teknologier (biobrændsler, brændselsceller, vindteknologi m.fl.) ikke konkurrerer direkte mod hinanden. Den optimale løsning vil være at alle disse teknologier supplerer hinanden så vi kan udnytte Jordens ressourcer på den bedst mulige måde. Fx mener nogle at biobrændselteknologien er overflødig fordi det både økonomisk og økologisk set er mere rentabelt at køre i elbiler end på biobrændsler. Det vil vi, som sådan, ikke argumentere imod, men vi vil opfordre til at se på det store billede hvor elbiler og biler der kører på biobrændsler, kan supplere hinanden. Elbilen vil sandsynligvis være det foretrukne transportmiddel i fremtiden, men i nutiden er teknologien ikke moden nok til at kunne overtage markedet. Der mangler en etableret infrastruktur, og der er flere aspekter, fx den korte distance den kan tilbagelægge på en opladning, der skal forbedres inden elbilen vil være et oplagt valg for forbrugeren. Derimod er biobrændslerne ”lige til at fylde på” da de er kompatible med en almindelig forbrændingsmotor. Der er dog en begrænsning for ethanol da denne kun kan iblandes op til 85 % (E85), men butanol kan erstatte benzinen fuldstændigt, endda med næsten samme brændværdi.
Er biobrændsler så fremtiden? Det kan vi ikke svare på, men vi kan sige at biobrændslerne, om ikke andet, er en god løsning indtil elbilen er tilstrækkeligt udviklet til at kunne skabe et marked samt en velfungerende infrastruktur. Endvidere kan man forestille sig at biobrændstoffer i fremtiden vil finde anvendelse ved langdistance transport (lastbiler) hvor høj energitæthed er krævet. Da brændselscelle-, vindmølle- og biobrændelteknologierne har vidt forskellige forcer, er det ikke utænkeligt at de vil kunne co-eksistere i hver deres niche.
Inden for kraft/varme-sektoren forskes i tiltag der ikke bare er grønne, men som tilmed bidrager til udvikling af den tredje verden. Her ses primært på biogasproduktion der som teknik er yderst simpel, men som teknologi kan have et enormt potentiale.
Læs mere:
http://ing.dk/artikel/95091-biobraendstof-branchen-vi-er-kun-en-loesning-indtil-elbiler-tager-over?highlight=biogas
|