Bestemmelse af møllens produktion




For at give en fornemmelse af hvor stor en produktion der kan forventes af en given vindmølle, er der nogle principper omkring ressourcer, produktion og drift der skal præsenteres i det følgende.


Årlig energiproduktion

Det første er det som kaldes AEP (Annual Energy Production). AEP beregnes på grundlag af møllens effekt P(i) som kan aflæses af effektkurven. Mølles årlige produktion AEP beregnes ved:


Ligning 27


hvor T er antallet af timer på et år, og h(i) er sandsynlighedsfordelingen, se ligning 26 i "1.4 Bearbejdning af måledata".


Tilgængelighedsfaktor

Dernæst er der noget som kaldes "availability factor" eller på dansk tilgængelighedsfaktor. Denne faktor er et udtryk for hvor stor en del af tiden møllen er operationel og vil kunne producere hvis der er vind. Møller kan af sikkerhedshensyn fx ikke producere når der laves vedligeholdelsesarbejde på dem. Et vigtigt parameter for dette forhold er placeringens tilgængelighed. Placeres møllerne på havet, kan der være længere perioder hvor det på grund af dårligt vejr ikke er muligt at servicere møllerne, og det er med til at forringe møllernes tilgængelighedsfaktor. En moderne vindmølle har gennemsnitligt en tilgængelighedsfaktor på mere end 99 %, hvilket svarer til under fire dage pr. år hvor den ikke er i stand at producere.


Kapacitetsfaktor

Kapacitetsfaktoren er en indikator for hvor godt fx en vindmølles eller et kraftværks produktionskapacitet udnyttes. Kapacitetsfaktoren er et udtryk for hvad en given vindmølle ville kunne producere på en periode hvis den havde kørt med fuld produktionskapacitet hele tiden.




Kapacitetsfaktoren er en metode til at sammenligne forskellige møller og placeringer for en given periode.
Et traditionelt kraftværk vil køre størstedelen af tiden, undtagen hvis der ikke er brug for strømmen, hvis der er problemer med udstyret, eller der foretages service. Et traditionelt kraftværk har derfor typisk en kapacitetsfaktor imellem 40 og 80 %.

En vindmølle kører på vind som langt de fleste steder ikke er en konstant ressource. Møllerne kører derfor ofte 65-90 % af tiden ved en lavere effekt end den maksimale. Det betyder at gennem en længere periode vil en vindmølle ofte have en kapacitetsfaktor på 25 til 40 %.

Det er vigtigt at bemærke at kapacitetsfaktoren næsten udelukkende (for konventionelle kraftværker) er et spørgsmål om rentabilitet. For vindmølleparker er det et spørgsmål om det mest økonomiske mølledesign og valg af placering. En vindmølle med en meget stor rotor og en lille generator vil for de fleste placeringer kunne opnå en kapacitetsfaktor på 80 %, men producere meget lidt energi. Møllerne er designet til at give den højeste energiproduktion pr. investeret krone, og det er derfor acceptabelt med en relativt lav kapacitetsfaktor. Derved er vindmøller fundamentalt forskellige fra traditionelle kraftværker, hvor det mest økonomiske er at få en så høj udnyttelse at kapaciteten så muligt.

Da moderne møller er meget driftsikre, er kapacitetsfaktoren næsten udelukkende afhængig af den valgte mølle og vindressourcen på det valgte location. Et andet udtryk for kapacitetsudnyttelsen er "antal fuldlast timer", hvilket er den samlede produktion divideret med møllens maksimale effekt.

Page updated by   05.11.2009