Fusionsenergi

Fusionsenergi – fremtidens uudtømmelige energikilde
Når lette atomkerner smelter sammen (fusionerer), frigives energi. Det er denne fusionsenergi der driver solen og stjernerne.

Siden slutningen af 1950’erne har man internationalt arbejdet sammen om at finde veje til at udnytte fusionsenergien som energikilde her på Jorden. Risø har deltaget i fusionsforskningen siden starten, og indsatsen er en integreret del af det europæiske program gennem EURATOM. Dette omfatter deltagelse i de europæiske fusionseksperimenter, fx JET (Joint European Torus) og bidrager også til ITER projektet. ITER er et internationalt videnskabeligt storskala-eksperiment der skal demonstrere muligheden for at producere energi fra fusion.

Fusionsenergi er en sikker form for kerneenergi der ikke forurener atmosfæren med CO2 eller andre drivhusgasser. De fundamentale ”brændstoffer”, tung brint (deuterium) og litium, findes i rigelige mængder i havvand og i jordskorpen og vil kunne forsyne verden med energi i mange millioner år. Det primære affald er selve kraftværket. Kraftværker bliver radioaktivt, men radioaktiviteten vil være forsvundet efter 100 år, og der vil derfor ikke være brug for langtidsdeponering af affald.

De første kommercielle fusionskraftværker forventes at kunne bygges hen mod midten af dette århundrede.

Risøs aktiviteter inden for fusionsenergi

Om fusionsenergi

Jens Juul Rasmussen
Professor, Programleder
Program for Plasmafysik og -teknologi (PLF)
Dir tel 4677 4537