Fejl på sygehuse kan påføre patienter skade, og i den forstand er fejl negative, men samtidigt udgør fejl en ressource til forbedring fordi man kan lære af fejl. Alle mennesker kan fejle, ikke kun de ”inkompetente”. Det er blot to eksempler på holdninger der skal ændres på sygehusene for at opnå en bedre sikkerhedskultur. Og det kræver ifølge ph.d.-studerende fra Risø, Marlene Dyrløv Madsen, en målrettet strategi. Den 22. juni forsvarer hun sin ph.d.-afhandling om sikkerhedskultur, patientsikkerhed og etik på sygehuse.
Bedre sikkerhed for både patienter og personale
Fejl og andre utilsigtede hændelser på sygehuse opfattes af gode grunde negativt. Men den negative holdning kan medføre, at fejl bliver belagt med tabu og ikke bliver bragt frem som anledning til læring. En bedre sikkerhedskultur omfatter bl.a. en mere positiv og konstruktiv tilgang til fejl. Et vigtigt aspekt er også at bevise at man ikke går efter den enkelte medarbejder, men derimod ønsker at belønne dem som bidrager til en positiv sikkerhedskultur, samt få bugt med myten om at det kun er de ”inkompetente” som fejler – for alle kan lave fejl. Samtidig handler det i bund og grund om at gøre sikkerheden bedre for både patienter og personale.
Det er altså ikke nok at loven kræver at fejl skal rapporteres, analyseres og formidles. ”Der skal også afses ressourcer til at følge op, så fejlene så at sige kommer tilbage til medarbejderen, så de kan forholde sig til dem, og lære af dem”, påpeger Marlene Dyrløv Madsen.
Sikkerhedskultur skal hænge sammen med arbejdsmiljø og kvalitetsstempling
I rapporten ”Udvikling af metode og værktøj til at måle sikkerhedskultur på sygehusafdelinger” af Marlene Dyrløv Madsen og Doris Østergaard, institutleder på Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) på Amtssygehuset Herlev, anbefaler forfatterne at koble patientsikkerhed, herunder sikkerhedskultur sammen med arbejdsmiljø og den generelle kvalitetsstempling af sygehusene.
”I dag omfatter kvalitetsstempling af sygehusene primært det der kan måles og vejes, fx hvorvidt man har de rette procedurer på plads, men ikke i lige så høj grad hvorvidt procedurerne rent faktisk anvendes eller er hensigtsmæssige i praksis. Vi mener at kvalitetsstempling også skal omfatte de mere bløde aspekter som fx personalets tryghed i forhold til rapportering af fejl, en lærende kultur, samt velfungerende kommunikation med patienter efter utilsigtede hændelser”, siger Marlene Dyrløv Madsen. Rapporten opsamler resultaterne af et projekt gennemført i et samarbejde mellem Risø, DIMS, og BST-Danmark.
En god sikkerhedskultur hænger ifølge de to forfattere nøje sammen med arbejdsmiljø. Tilfredse og ustressede medarbejdere laver færre fejl og har mere overskud til at lære af de fejl der sker. Der er en tendens til at se ”sikkerhedskultur” og ”arbejdsmiljø” som to uafhængige størrelser, men der kan være mange fordele ved at arbejde med dem sammenhængende, ikke mindst i forhold til ressourcer.
Sikkerhed på sygehuse er afhængig af politiske beslutninger
Det er dog vigtigt at påpege at sikkerhedskultur på de enkelte afdelinger og sygehuse, og i realiteten også andre sundhedsinstitutioner som fx plejehjem, ikke kan ses isoleret. Kulturen påvirkes af ydre faktorer. Ændringer af kultur tager tid og kræver midler og opbakning og er derfor afhængige af de politiske beslutninger og bevillinger på området.
”En af de største ledelsesmæssige udfordringer inden for patientsikkerhed bliver som vi ser det, at motivere medarbejderne til at arbejde med sikkerhed samtidig med at de oplever nedskæringer og beslutninger som går på kompromis med netop kvalitet og sikkerhed”, slutter Marlene Dyrløv Madsen.
Marlene Dyrløv Madsen forsvarer sin ph.d.-afhandling den 22. juni kl. 14 på Roskilde Universitetscenter, Bygning 46, auditorium 46.
Læs afhandlingen her (engelsk), læs et kort resume her (dansk)
Læs rapporten ”Udvikling af metode og værktøj til at måle sikkerhedskultur på sygehusafdelinger”
Marlene Dyrløv Madsen, Tlf.: 50510258
|