På risoe.dk finder man nu en fyldig rapportering af Risøs virksomhed i 2005 I Året 2005 - omstilling og innovation bringer vi en række highlights fra det forgangne år.
Risøs årsrapport 2005 er vores formelle rapportering til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Den skal Risøs bestyrelse som led i resultatkontrakten med ministeriet aflægge årligt.
Risøs publikationsvirksomhed 2005 belyser forskellige aspekter af publikationsvirksomheden i 2005 baseret på oplysningerne i Risøs publikationsdatabase og på analyser i Risø Institutional Citation Report, en årligt opdateret database fra Institute for Scientific Information (ISI).
Endelig gør Human Resources & Safety Beretning 2005 rede for årets aktiviteter på personale- og sikkerhedsområdet. De vigtigste nøgletal for økonomi og personale findes på disse websider.
I Risøs årsberetning for 2005 konstaterer bestyrelsesformanden, adm. dir. Jørgen M. Clausen, Danfoss A/S, og Risøs adm. dir Jørgen Kjems, at det i løbet af året lykkedes at omstille Risø til en ny strategi og et lavere aktivitetsniveau. Der er sket væsentlige fremskridt i forskningen inden for vindenergi, brændselsceller, solceller samt energisystemer i både i- og ulande. Fx er Risø udpeget til at lede forskningsprojektet UpWind, som i løbet af de kommende fem år skal lægge grunden til udviklingen af kæmpevindmøller. EU støtter projektet med cirka 110 millioner kroner. Et andet eksempel er starten af Risøs biologiske tidsmaskine på Brandbjerg ved Jægerspris. Med tidsmaskinen kan forskerne skrue tiden 70 år frem og skabe et dansk klima anno 2075 og dermed undersøge naturens reaktioner på klimaforandringer.
Flere oplysninger: Adm. dir. Jørgen Kjems, telefon 4677 4600 |