At bestemme udvekslingen af biogene drivhusgasser mellem et hedeøkosystem og atmosfæren under ændrede klimabetingelser og atmosfæresammensætning.
Menneskelig aktivitet har medført et stigende atmosfærisk indhold af kuldioxid (CO2) hvilket medvirker til en stigning i atmosfærens opvarmning og deraf følgende klimatiske ændringer ved jordoverfladen som øgede temperaturer og ændrede nedbørsmønstre. Ændringer i de klimatiske og atmosfæriske forhold vil påvirke mange af de styrende processer som er regulerende for funktion og struktur i terrestriske økosystemer. I forskningsprojektet Climaite (Climate Change Effects on Biological Processes in Terrestrial Ecosystems), der er et tværfagligt dansk forskningsinitiativ studeres økosystemers respons på ændringer i klima- og atmosfæreforholdende (www.climaite.dk). Projektet indeholder studier af C og N balancer og omsætning samt dynamik i planter, mikrofauna og mikroorganismer under fremtidens klima anno 2075. Specialet har til formål at belyse fluxe af de “non-CO2” biogene drivhusgasser metan (CH4) og lattergas (N2O) i respons på de ændrede klimatiske forhold. Arbejdet vil indebærer feltmålinger gennem en vækstsæson suppleret med processtudier under kontrollerede laboratorieforhold. Resultaterne skal indgå i en samlet vurdering af økosystemers feedback på klimatiske ændringer.
Kendskab til mikrobiel økologi og biogeokemiske processer i jorden vil være en fordel.
Bachelor project
Biology
Page updated by --- 14.04.2010
Per AmbusProfessorBiosystems (BIO) Dir tel+45 46774152---