At bestemme i hvilket omfang restprodukter fra biogas og bioetanol fremstilling nedbrydes i jorden ved genanvendelse samt en vurdering af konsekvenser for jordkvalitet, kulstofopbygning og udslip af drivhusgasser.
Arbejdet indgår i et nyt projekt BioConcens (Biomass and bioenergy production in organic agriculture – consequences for soil fertility, environment, spread of animal parasites and socio-economy) med det overordnede formål at udvikle nye metoder og processer til produktion af bioetanol, biogas og foder i et økologisk dyrkningssystem. Organiske restprodukter fra produktion af biogas, f.eks. afgasset gylle, udgør en næringsholdig ressource som bør føres tilbage til landbrugsjorden for at fastholde jordkvaliteten. I projektet undersøges nedbrydningen af sådanne restprodukter og betydningen heraf for jordkvalitet og kulstofopbygning. Tilførsel af organiske produkter til jorden kan også medføre udslip af de biogene drivhusgasser lattergas (N2O) og metan (CH4) med konsekvenser for det globale klimasystem. Lattergas produceres primært i tilknytning med anvendelse af produkter med højt kvælstofindhold, medens CH4-produktion finder sted under længerevarende iltfattige betingelser i jord med højt indhold af organisk stof. Resultater fra projektet skal indgå i en samlet socio-økonomisk analyse af biomasseproduktion i et økologisk dyrkningssystem. I projektet deltager forskere også fra Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, Landbohøjskolen og Danmarks Tekniske Universitet.
Kendskab til planternes ernæring, mikrobiel økologi og biogeokemiske processer i jorden vil være en fordel.
Thesis Bachelor project
Biology
Page updated by --- 24.09.2009
Per AmbusProfessorBiosystems (BIO) Dir tel+45 46774152---